Sport Summit Aarhus 2017

Talentidentifikation er død, og er det overhovedet nødvendigt med Dual Career tiltag?

Af Jonas Vestergaard Jensen, bestyrelsesmedlem DIFO

Tirsdag d. 12. september åbnede Aarhus Universitet dørene for årets Sport Summit Aarhus 2017. En konference hvor temaerne var talentudvikling og dual career.  

Talentudvikling

“Talent identification is dead.” Blandt de prominente key note speaker Jean Côté og Kristoffer Henriksen var der ingen tvivl om, at ideen om at kunne spotte de rette talenter ikke længere har gang på jord.

Til åbningsarrangementet var der flere interessante oplægsholdere på programmet. Professor Jean Côté, Queen’s University, lagde som den første taler for med at fortælle om sin forskning omkring youth development og Developmental Model of Sports Participation (DMSP). Derudover var der oplæg fra både professor i kemi og sektionsleder Karl Anker Jørgensen om talentudvikling i forskningsmiljøet og fra HR chef i DONG Energy Hanne Blume.Det var dog interessant at opleve, hvordan ”talentudviklingen” i forskningsmiljøet på mange måder lader til at arbejde ud fra andre idealer end dem i sport og erhvervslivet. Karl Anker Jørgensen proklamerede blandt andet: ”Du bliver nødt til at løsrive dig fra din vejleder og gå egne veje,” ”Du skal være på toppen, inden du er 35 år” og ”Undgå at samarbejd med andre”. På flere områder et oplæg, der henviste til, at det kræver en vis form for kynisme at kunne begå sig i akademia, hvilket også kan siges at stå i kontrast til den mere relationelle orienterede talentudviklingslitteratur i sportens verden.

Talentet er dødt!

Arrangementets chairman, professor Verner Møller, var meget opsat på at få svar fra de tre oplægsholdere på, hvad et talent er? Ordet ’potentiale’ og ’potentiale for fremtidig succes’ blev flittigt brugt til at beskrive talentet. Men mindre klart er det derimod, hvordan man identificere individets potentiale for fremtidig succes. Hvis ikke talent-prædikatet udelukkende skal ses som en social konstruktion, så lader det til, at den eneste måde vi kan definere et talent er retrospektivt.

”Selvom Einstein ikke blev anerkendt som et talent som barn og ung, må I da være enige i, at han var et talent”, spurgte Verner Møller retorisk. Er talentet en objektiv størrelse, som vi endnu ikke har formået systematisk at observere, eller er talentet slet og ret et sproglig mærkat vi putter på nogen, så vi har en undskyldning for at vælge andre fra? Måske vi bør diskutere, hvorvidt det overhovedet giver mening at tale om talent, talentudvikling og ikke blot udvikling af det enkelte individ?

Den transformationelle ledelse

Côté forsøgte på anden dagen, at komme med sit bud på, hvordan man kan facilitere positiv udvikling af unge atleter. Svaret er ifølge ham Transformational Leadership (se fx. Turnnidge & Côté, 2016), der tilskriver, at lederen bør arbejde ud fra fra I’er: Idealized influence (positive role model), Inspirational motivation, Intellectual stimulation, Individualized Consideration. Her advokerer Côté for, at det ikke er nok at udvikle dygtige atleter, man skal også udvikle bedre mennesker. For Côté handler det om at udvikle psykologiske kendetegn som “the 4C’s”: Competence, Confidence, Connection, Character. En spændende tilgang, for som Côté sagde, så er der mange trænere, som har de tekniske kompetencer, men de kompetencer falder hurtigt til jorden, hvis trænerens relationelle kompetencer er utilstrækkelige.

Dual Career

En anden overskrift på konferencen var Dual Career. På mange måder et interessant felt, og det var tydeligt at mærke, at det havde stor interessant rundt om i verden. Dog efterlod oplæggene indtrykket af, at det stadig er en smule uvished om, hvad vi præcis taler om, når vi taler om dual career. Oplæggene og debatterne handlede især om, hvordan man kombinerer en top elitesportskarriere med en ungdomsuddannelse og sidenhen en akademisk uddannelse. Hvorimod spørgsmål som, hvilke forhold, der gør sig gældende i forbindelse med kombination af elitesport og erhvervsuddannelses, mellemlange uddannelser, eller atleter som sideløbende er lønmodtagere på arbejdsmarkedet, stadig lader til at være uudforskede.

Eliteatleten er også de dygtigste i skolen, eller er de?

Ved OL i 2016 var en stor del af de danske medaljetagere ”dual career atleter”. Det kunne således tyde på, at det sportsligt set kan lade sig gøre (eller måske er fornuftigt) at kombinere elitesport og skole-/erhvervskarriere. Et af argumenterne var derfor, at uddannelsesinstitutioner bør bestræbe sig på at tilbyde fleksible rammer for eliteatleter, da eliteatleterne ofte også klare sig godt på skolebænken. Men er det altid sådan, problematiserede en gymnasielærer og tidligere elite basketballspiller? Han mente, at man som underviser bør være meget opmærksom på, hvilken sportsgren eleverne kommer fra, og herunder hvilken kultur de bringer med ind i undervisningen. Et af eksemplerne var blandt andet fodbolddrengene, som er vant til en noget mere bramfri og højtråbende tone i omklædningsrummet, hvilket naturligvis kan være problematisk i en undervisningssituation. Dette indspark afledte en debat om, at det kunne være en fordel, hvis diskursen om dual career ændres til, at erhvervsuddannelser også er en mulighed for eliteatleten. Heri ligger der nogle åbenlyse strukturelle udfordringer, som skal løse af involverede aktører. Det tyder blandt andet på, at det er vanskeligt at koordinere fleksible rammer med praktikstederne på erhvervsuddannelserne.   

Overordnet set var det en konference med højt til loftet i debatterne, og hvor der var rig mulighed for at sparre på tværs af forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og idrætsforbund. Og som det bør være i videnskabeligt orienterede fora, så var der langt flere spørgsmål end konkrete svar. Det kunne dog tyde på, at der stadig ligger en stor opgave i at formidle og omsætte viden til praksis, som jeg overhørte en af deltagerne sige: ”Vi mangler ikke mere viden om talentudvikling, vi mangler svar på, hvordan vi gør”.

 

Litteratur

Turnnidge, J., & Côté, J. (2016). Applying transformational leadership theory to coaching research in youth sport: A systematic literature review. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 0(0), 1–16. http://doi.org/10.1080/1612197X.2016.1189948