Mine 6 bedste råd til dig der gerne vil starte op som selvstændig sportspsykologisk konsulent:

Af: Janne Mortensen, sportspsykologisk konsulent og ejer af Mental Motion

1) Tag efteruddannelse

Hvis du er uddannet i DK, og derfor ikke har meget praktisk erfaring når du kommer ud fra Uni, så invester i en uddannelse der tvinger dig ud i den praktiske verden. En uddannelse der giver dig mulighed for supervision, og som primært har afsæt i praktik. Jep, det koster kassen. Men du bliver nød til at investere for at kunne gå denne vej som selvstændig. Og dette vil blot være første ud af mange gange hvor du skal investere før du kan tjene penge.

 

2) Du skal være villig til at arbejde gratis og frivilligt og turde at være opsøgende 

Brug dit netværk. Kontakt de klubber du kender. Trænere. Atleter. Og tilbyd dine observationer, for dernæst måske at få mulighed for at lave nogle øvelser med dem, afholde nogle samtaler, stille spørgsmål, komme med din evaluering. Holde et oplæg etc. Der kan gå lang tid (som i ÅR) før du kan leve af at arbejde med sportspsykologi.

 

3) Hvad vil du gerne specialisere dig indenfor?

Jo, hurtigere du bliver afklaret om hvilken målgruppe du primært vil satse på – des hurtigere kan du begynde at målrette din markedsføring, og dygtiggøre dig indenfor netop det felt. I starten tog jeg alt ind, folk med stress, vægttab, atleter osv. Det var totalt uholdbart. Jeg manglende viden på de specifikke områder og det gjorde jo at jeg bestemt ikke var dygtig nok til de områder, som jeg ikke havde beskæftiget mig med i løbet af uddannelsen. Derudover så blev min måde at henvende mig til kunder på alt for bred, da jeg forsøgte at tale til alle. Det manglende nærvær og forståelse for den enkelte målgruppe, og det får man ikke kunder på. 

 

4) Hvis du vil drive en virksomhed, så skal du vide noget om at drive en virksomhed. 

Når man driver en virksomhed bliver man nødt til at vide en masse om at drive en virksomhed – en del af arbejdet er selvfølgelig det praktiske sportspsykologiske konsulentarbejde, men en lige så stor del af arbejdet er at drive en virksomhed. Jeg har taget kurser i forskellige emner, så som regnskab, budgetter, SEO, emailmarkedsføring, opbygning af hjemmeside etc. Derudover følger jeg en lang række eksperter på emnet, så jeg hele tiden holder mig ajour med hvad der sker. 

 

5) Sørg for at forstå din økonomi

Skaf en god revisor. Bliv god til budgettering. Sæt dig ind i hvad alt koster. Lav budgetter på hvilke udgifter du har årligt, månedligt. Husleje, udvikling af materialer, revisor, grafiker, trykker, markedsføring, advokat osv osv. Først der kan du prissætte dine ydelser, så din virksomhed rent faktisk løber rundt. 

6) Allier dig med en god rådgiver – 

Find en der har gået vejen før dig. En, som kan supervisere dig undervejs. Der er så mange valg og spørgsmål hele tiden ift. hvad der er det rette at gøre, hvornår, og om ting man bare slet ikke forstår.  Både på det ene og det andet område. Jep, det koster penge (igen igen) men det er det værd på den lange bane.  

Undgå at lave mine top 3 fejl: 

Vær tålmodig!

Jeg var slet slet ikke tålmodig nok de første år. Jeg havde meget travlt. Alt skulle ske helst i går. Fik jeg en ide, så søsatte jeg den med det samme. Uden noget forarbejde. Uden en undersøgelse af om min ide også holdt for målgruppen? Jeg gik bare i gang. 

Lad være med det. Du spilder en masse tid og ressourcer (læs:penge). Det er unødvendigt. Lav dit benarbejde, vær tålmodig, undersøg dit markede, læg en plan. Følg den.

Pas på hvem du giver dine penge til!

Jeg er virkelig havnet i saksen nogle gange hvor jeg (måske hovedløst) har investeret i nogle mennesker, der lovede guld og grønne skove (f.eks. markedsføring), men hvor det aldrig levede op til det de lovede. Den sved både ift. antal timer der blev brugt på samarbejdet og på pengepungen. Sidenhen har jeg valgt at investere i kurser, så jeg selv forstår de termer der tales i indenfor f.eks. markedsføring. Det gør at jeg er langt mere skarp ift. hvem jeg får til at lave hvad, hvad det kræver og hvad der er en fair pris. Ret meget kan jeg efterhånden også lave selv. 

Test dine samarbejdsrelationer, før du bruger for meget tid på dem!

Der er mange som har en masse på CV’et, (og i munden) men jeg har oplevet at ikke alle har kunnet leve op til det. Det har betydet at jeg i nogle sammenhænge har brugt alt for meget tid på nogen der viste sig ikke at kunne noget som helst, når det kom til stykket.  

Det jeg gør nu er at teste samarbejdet fra start igennem noget praktisk arbejde og ser så hvordan de leverer. Herefter kan jeg tage en beslutning om samarbejdet. 

 

Fra banden til banen - et lokalt aktionsforskningsprojekt på Ydre Nørrebro: Et eksempel på hvordan idrætspsykologi også kan se ud

Af Knud Ryom, Postdoc ved Aarhus Universitet

Parallelsamfund, bandeopgør og ghettolister, negativt associerede ord der er blevet en fast del af mediebilledet og befolknings fortælling om udsatte boligområder og beboerne her i de seneste år. Politikere synes også at stå i kø for at tale om bulldozere, strengere straffe og manglende villighed til integration. Desuden peger forskning på de mange udfordringer, der kan være ved en opvækst i et udsat boligområde, især for drenges personlige udvikling. I den mest betydningsfulde arena udover familien og skolen, oplever mange drenge fra sådanne områder nederlag, bl.a. som følge af manglende evner personligt såvel som socialt. Resulterende i lavere karakter og gennemførelsesrate end landsgennemsnittet. Derudover oplever mange af de unge drenge det at være en del af det danske samfund som udfordrende, dels grundet retorikken omkring dem som gruppe, men også det ofte store forventningspres fra deres familier om at opnå adgang til gymnasiet.

I mit ph.d. projekt satte jeg/vi os for at undersøge, hvordan drenge fra et udsat boligområde kunne involveres i et fællesskab omkring det at udvikle nye arenaer i skolen, som kunne invitere til nye positive oplevelser af skole og samfund for denne gruppe. Den fælles intention var at konstruere nye tilbud i skoledagen, som havde til hensigt at udvikle livsduelighed, social kapital og ultimativt medborgerskab. Afsættet var de ressourcer som allerede fandtes i lokalområdet, et socialt udsat boligområde på Ydre Nørrebro. I fællesskab med lokale aktører blev der konstrueret en indsats i og omkring den lokale skole, med det mål at styrke mulighederne for positive oplevelser for hele lokalområdet.

I kraft af et deltagende og handlingsrettet design engagerede jeg mig i lokalområdet i to år, hvor jeg opholdt mig i drengenes hverdag på den lokale skole og i lokalområdet. I fællesskab med drengene, en lokal idrætsforening, frivillige coaches, universitetet og skolen, udvikledes to fælles indsatser; a) holdspil i form af fodbold og b) gruppecoaching i skolen. Resultatet blev meningsfulde aktiviteter og forøget motivation for skolen, samtidig med at forløbet i sig selv fik en stor værdi for deltagerne i kraft af personlig og social udvikling.

Det første møde: Udfordringer i skolen og samfundet

Det centrale omdrejningspunkt var de deltagende drenge, deres oplevelser og meninger. De drenge jeg mødte fra begyndelsen oplevede en række udfordringer for deres egen aktive deltagelse i skole og samfund. De vil nu blive præsenteret med drengenes egne ord i en kondenseret form og som samlet stemme.

”For at få et godt liv skal du selvfølgelig have skoleuddannelse, ikke? Du skal være rigtig god til skolen. Hvad jeg er god til? Jeg er god til … Det er i hvert fald ikke skolen, jeg er ikke særlig god til skole og sådan noget. I skolen føler jeg mig lidt mere som en tyr, jeg går altid til angreb.”

Mange af drengene oplevede fra starten af projektet manglende evner i relation til skolen. De følte sig utilstrækkelige og malplacerede, generelt var deres selvopfattelse og deraf selvtillid ikke stor i relation til deres muligheder i skoleregi.

”Samarbejdet i skolen mangler mange steder, rigtig mange steder. Det ikke kun her. Der er også mange, der fjoller for meget i timerne og alt muligt. Det er mest synd for læreren. Du ved vores lærer Jens Hansen (anonymiseret red.) er stoppet. Heldigvis, eller heldigvis for ham. Fordi det kan godt være hårdt, fordi vores klasse - den har ændret sig. Men vi har også fået en ny dreng i klassen, som ikke opfører sig ordentligt.”

Generelt oplevede drengene det at samarbejde og kommunikation i skolen var svært. Det blev dog ofte italesat med udgangspunkt i andres opførelse og ikke ens egen.

”Jo mere succes jeg får i livet, jo tættere føler jeg mig på samfundet. Lige nu, ift. sidste år, har jeg fået et tilbagefald. Jeg har haft et eller andet problem med at snakke med folk og smile til dem i forhold til sidste år, det gad jeg godt blive bedre til. Derfor er det vigtigt at der er nogen (i samfundet red.), der skal hjælpe os med at vise, hvem vi er. Hvis ikke samfundet hjælper os, ville vi være screwed (ilde stedt red.).”

Generelt oplevede drengene det at være en del af samfundet som en god ting men svært opnåeligt. Betydningen af et støttende samfund var dog klart for drengene, og der var en interesse i at blive en del af det.

Behovet for anden voksenkontakt og styrkede fællesskaber

Ovenstående brudstykker var deltagernes oplevelser omkring skole og samfund ved indledningen af projektet. Som følge af det afviklede projekt med fodbold og coaching, var oplevelsen for de involverede, at deres deltagelse i projektet reelt kunne opfylde nogle af de behov, som måske førhen ikke syntes muligt eller ikke var ønskværdige på de gældende præmisser.

Det gælder fx behovet for at opleve voksne, der tror på en, der lægger positivt mærke til en og ikke har skjulte dagsordener. Skjulte dagsordener oplevede flere af drengene i mødet med skolelærere, socialrådgivere eller andre kommunalt ansatte. Her peger erfaringerne fra dette projektet på, at der ligger et potentiale i at tilbyde drengene nogle andre voksne i deres liv, som møder dem på en anden måde (og har muligheden for det).

Forskningsprojektet som helhed blev kilde til konstruktion af nye fællesskaber, som drengene oplevede som betydningsfulde at være en del af. Fællesskaber der styrkede de sociale relationer imellem drengene, som førhen havde været præget af et hårdt hierarkisk og ikke støttende miljø. Drengene fik med de nye fællesskaber (fodboldklub og coachinggruppe) genfortolket deres sociale relationer på en ny måde. Interessant i den henseende var det at projektets to overordnede studier (fodbold og coaching) synes at styrke forskellige former for social sammenhængskraft. Dette i kraft af at fodboldforløbet synes at styrke de større sociale relationer på skolen, imellem klasser og klassetrin. Coachingforløbet derimod bevirkede en styrkelse af de nære og tætte relationer, på klasseniveau og en-til-en relationer for deltagerne. På den måde supplerede de to forløb hinanden og øgede drengenes samlede adgang til betydningsfulde personlige og sociale relationer.

Desuden var det også tydeligt via samtaler med drengene, at projektet i sig selv var med til at give drengene en oplevelse af at blive taget alvorligt, på en anden måde end før. At have sådanne oplevelser er med til at styrke den personlige udvikling og samtidig give mod til at involvere sig som menneske. Ved at konstruere et projekt hvor drengene blev opfordret til netop at involvere sig, skabe mulighed for nye voksenrelationer og opbygge betydningsfulde fællesskaber i lokalmiljøet, oplevedes nye måder at kunne tage vare på sig selv og andre i lokalmiljøet i form af medborgerskab.

Forskningsdesign: At arbejde med involvering i ”det dårlige selskab”

At arbejde med en involverende tilgang ift. drengene og lokalmiljøet viste sig at være betydningsfuldt og udbytterigt for deres oplevelser og meninger om projektet. Hos en gruppe af drenge som ellers ofte bliver opfattet som ”det dårlige selskab” i bred forstand, betød det meget at blive inviteret til meningsfuld deltagelse. I kraft af opbygning af engagement og ejerskab i projektet blev drengenes generelle motivation øget, de fik andre og nye tilhørsforhold og relationer til de involverede voksne. Desuden gav det handlingsrettede perspektiv drengene mulighed for at opleve succes i betydningsfulde fællesskaber, i en ellers ofte usuccesfuld arena, skolen. Succesfulde og motiverende oplevelser, som gjorde at drengene oplevede at deres status i lokalmiljøet blev forbedret qua deltagelse i projektet. Således peger erfaringerne fra dette projekt bl.a. på at deltagerne, til trods for de udfordringer som denne gruppe normalt associeres med, i praksis oplevede en stor merværdi igennem aktiv deltagelse og medejerskab i et forskningsprojekt.

På baggrund af design og interventionerne fandt der blandt drengene en udvikling sted (registreret på baggrund af kvantitative og kvalitative metoder). De vigtigste resultater fra projektet er præsenteret nedenfor:

  • Styrket selvopfattelse blandt deltagerne

Praktisk implikation: Kan skabe tryghed og tillid til det omkringliggende samfund og skabe personlig udvikling, som skaber motivation og trivsel

  • Øgede kropslige kompetencer

Praktisk implikation: Kan lede til styrket selvtillid (som påvirker selvopfattelsen) og generel trivsel og mental sundhed

  • Styrkede sociale netværk på skolen

Praktisk implikation: Kan lede til udvikling af social kapital, som giver et stærkere netværk at støtte sig op i egen og social udvikling

  • Klassens samarbejdsevner omkring skoleopgaver forbedret

Praktisk implikation: Giver et stærkere klassemiljø og deraf motivation og trivsel i skolesammenhæng

Fra ”det dårlige selskab” til ”det gode selskab”

Baseret på de ovenstående erfaringer og resultater kan en ellers udsat gruppe af drenge i skoleregi reelt imødekommes på en måde som gentænker, hvordan skolehverdagen ideelt set struktureres for denne gruppe. En nødvendig gentænkning der kan være med til bedre at integrere drengene i skolen og samfundet. Et vigtigt element er at projektet er båret af frivillige og lokale kræfter, hvilket giver en bæredygtig udvikling, til gavn for lokalmiljøet.

For at sikre en udvikling med et sådant potentiale, er det vores erfaring at tiltag bør indeholde eller være struktureret om følgende: medbestemmelse, aktiv deltagelse, oplevelse af at noget er meningsfyldt, forøgelse af den sociale støtte, skabelse af samhørighed og sikring af oplevelsen af ligeværd og social retfærdighed. Hvis man kan strukturere en indsats eller et forløb med udgangspunkt i en sådan ramme, vil det være muligt at udvikle lignende personlig og social udvikling for unge drenge fra 12-16 år fra socialt udsatte boligområder. Dermed behøver drengene heller ikke længere at blive set som ”det dårlige selskab”.

Vil du vide mere:

http://www.holdspil.ku.dk/forskning/forskningsprojekter/projekt4/

http://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/1365480217694955

Kontakt:

knudryom@ph.au.dk

 

Sport Summit Aarhus 2017

Talentidentifikation er død, og er det overhovedet nødvendigt med Dual Career tiltag?

Af Jonas Vestergaard Jensen, bestyrelsesmedlem DIFO

Tirsdag d. 12. september åbnede Aarhus Universitet dørene for årets Sport Summit Aarhus 2017. En konference hvor temaerne var talentudvikling og dual career.  

Talentudvikling

“Talent identification is dead.” Blandt de prominente key note speaker Jean Côté og Kristoffer Henriksen var der ingen tvivl om, at ideen om at kunne spotte de rette talenter ikke længere har gang på jord.

Til åbningsarrangementet var der flere interessante oplægsholdere på programmet. Professor Jean Côté, Queen’s University, lagde som den første taler for med at fortælle om sin forskning omkring youth development og Developmental Model of Sports Participation (DMSP). Derudover var der oplæg fra både professor i kemi og sektionsleder Karl Anker Jørgensen om talentudvikling i forskningsmiljøet og fra HR chef i DONG Energy Hanne Blume.Det var dog interessant at opleve, hvordan ”talentudviklingen” i forskningsmiljøet på mange måder lader til at arbejde ud fra andre idealer end dem i sport og erhvervslivet. Karl Anker Jørgensen proklamerede blandt andet: ”Du bliver nødt til at løsrive dig fra din vejleder og gå egne veje,” ”Du skal være på toppen, inden du er 35 år” og ”Undgå at samarbejd med andre”. På flere områder et oplæg, der henviste til, at det kræver en vis form for kynisme at kunne begå sig i akademia, hvilket også kan siges at stå i kontrast til den mere relationelle orienterede talentudviklingslitteratur i sportens verden.

Talentet er dødt!

Arrangementets chairman, professor Verner Møller, var meget opsat på at få svar fra de tre oplægsholdere på, hvad et talent er? Ordet ’potentiale’ og ’potentiale for fremtidig succes’ blev flittigt brugt til at beskrive talentet. Men mindre klart er det derimod, hvordan man identificere individets potentiale for fremtidig succes. Hvis ikke talent-prædikatet udelukkende skal ses som en social konstruktion, så lader det til, at den eneste måde vi kan definere et talent er retrospektivt.

”Selvom Einstein ikke blev anerkendt som et talent som barn og ung, må I da være enige i, at han var et talent”, spurgte Verner Møller retorisk. Er talentet en objektiv størrelse, som vi endnu ikke har formået systematisk at observere, eller er talentet slet og ret et sproglig mærkat vi putter på nogen, så vi har en undskyldning for at vælge andre fra? Måske vi bør diskutere, hvorvidt det overhovedet giver mening at tale om talent, talentudvikling og ikke blot udvikling af det enkelte individ?

Den transformationelle ledelse

Côté forsøgte på anden dagen, at komme med sit bud på, hvordan man kan facilitere positiv udvikling af unge atleter. Svaret er ifølge ham Transformational Leadership (se fx. Turnnidge & Côté, 2016), der tilskriver, at lederen bør arbejde ud fra fra I’er: Idealized influence (positive role model), Inspirational motivation, Intellectual stimulation, Individualized Consideration. Her advokerer Côté for, at det ikke er nok at udvikle dygtige atleter, man skal også udvikle bedre mennesker. For Côté handler det om at udvikle psykologiske kendetegn som “the 4C’s”: Competence, Confidence, Connection, Character. En spændende tilgang, for som Côté sagde, så er der mange trænere, som har de tekniske kompetencer, men de kompetencer falder hurtigt til jorden, hvis trænerens relationelle kompetencer er utilstrækkelige.

Dual Career

En anden overskrift på konferencen var Dual Career. På mange måder et interessant felt, og det var tydeligt at mærke, at det havde stor interessant rundt om i verden. Dog efterlod oplæggene indtrykket af, at det stadig er en smule uvished om, hvad vi præcis taler om, når vi taler om dual career. Oplæggene og debatterne handlede især om, hvordan man kombinerer en top elitesportskarriere med en ungdomsuddannelse og sidenhen en akademisk uddannelse. Hvorimod spørgsmål som, hvilke forhold, der gør sig gældende i forbindelse med kombination af elitesport og erhvervsuddannelses, mellemlange uddannelser, eller atleter som sideløbende er lønmodtagere på arbejdsmarkedet, stadig lader til at være uudforskede.

Eliteatleten er også de dygtigste i skolen, eller er de?

Ved OL i 2016 var en stor del af de danske medaljetagere ”dual career atleter”. Det kunne således tyde på, at det sportsligt set kan lade sig gøre (eller måske er fornuftigt) at kombinere elitesport og skole-/erhvervskarriere. Et af argumenterne var derfor, at uddannelsesinstitutioner bør bestræbe sig på at tilbyde fleksible rammer for eliteatleter, da eliteatleterne ofte også klare sig godt på skolebænken. Men er det altid sådan, problematiserede en gymnasielærer og tidligere elite basketballspiller? Han mente, at man som underviser bør være meget opmærksom på, hvilken sportsgren eleverne kommer fra, og herunder hvilken kultur de bringer med ind i undervisningen. Et af eksemplerne var blandt andet fodbolddrengene, som er vant til en noget mere bramfri og højtråbende tone i omklædningsrummet, hvilket naturligvis kan være problematisk i en undervisningssituation. Dette indspark afledte en debat om, at det kunne være en fordel, hvis diskursen om dual career ændres til, at erhvervsuddannelser også er en mulighed for eliteatleten. Heri ligger der nogle åbenlyse strukturelle udfordringer, som skal løse af involverede aktører. Det tyder blandt andet på, at det er vanskeligt at koordinere fleksible rammer med praktikstederne på erhvervsuddannelserne.   

Overordnet set var det en konference med højt til loftet i debatterne, og hvor der var rig mulighed for at sparre på tværs af forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og idrætsforbund. Og som det bør være i videnskabeligt orienterede fora, så var der langt flere spørgsmål end konkrete svar. Det kunne dog tyde på, at der stadig ligger en stor opgave i at formidle og omsætte viden til praksis, som jeg overhørte en af deltagerne sige: ”Vi mangler ikke mere viden om talentudvikling, vi mangler svar på, hvordan vi gør”.

 

Litteratur

Turnnidge, J., & Côté, J. (2016). Applying transformational leadership theory to coaching research in youth sport: A systematic literature review. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 0(0), 1–16. http://doi.org/10.1080/1612197X.2016.1189948